Hvorfor er tankefeltterapi sådan et effektivt værktøj?

Hvad er tankefeltterapi:

Tankefeltterapi er en revolutionerende effektiv og veldokumenteret metode til behandling af alle former for følelsesmæssigt ubehag (Angst, stress, chok, traumer, uhensigtsmæssige mønstre mv). Den tager udgangspunkt i østlig meridianlære og vestlig kognitiv terapi. Man “banker” blidt ubehaget væk, ved at have sin bevidsthed på følelserne og samtidig aktivere meridianbanerne. Herved kan man ændre de signaler, der går til hjernen og udløser den unaturlige reaktion, irrationelle adfærd eller negative følelse.

Tankefeltet er en del af det elektromagnetiske felt, der omgiver vores krop. Det aktiveres, når vi tænker på et problem eller er i en svær situation. Det er derfor, vi stadig kan reagere på en negativ hændelse tyve år efter, den fandt sted.

Men ligesom man kan fintune sin radio til den rigtige frekvens, så den ikke længere støjer, kan man ganske enkelt også med tankefeltterapi finindstille tankefeltet, så ubehaget forsvinder. Og som det ser ud, kan næsten alle irrationelle og belastende følelser helbredes på denne måde!

Som jeg ser det, er tankefeltterapien lang overlegen i både effektivitet og nænsomhed, ift. mange andre terapiformer, f.eks. behøver man ikke fortælle i detaljen om for eksempel et overgreb, mange bryder sig ikke om at fortælle og på den måde genopleve det skete.

Jeg kombinerer ind imellem tankefeltterapi med Body-sds behandling, da den ene behandlingsform nogle gange ofte efterlader noget den anden behandlingsform så kan fjerne. Jeg gør det dog aldrig uden af spørge først.

Hvad siger klienterne om behandlingen?

Jeg mødte op hos dig med en smerte på en skala fra 1-10, på 10.

Jeg vågende om natten med en trykken for brystet og ryggen, så jeg ikke kunne falde i søvn igen for bare smerte.

Så vi gennemgik et forløb omkring, at jeg havde mistet min bedste veninde, hvor jeg havde været igennem at skulle genoplive hende, da hun var faldet om med hjertestop. Dette sad i min krop, grundet det kæmpe chok jeg havde været udsat for. Jeg mistede hende desværre.

Efter min behandling hos dig, har jeg ikke vågnet med den smerte igen, så min skala er igen på 0.

Alt dette på kun 1 behandling, jeg kan varm anbefale denne behandling.

Kh

Methe

Efter at have arbejdet med følelse af modløshed samt ensomhed/at være alene (hvor ubehaget forsvandt for begge følelser, og hvor det at være alene faktisk kom til at føles som en styrke) spurgte Dorte, om vi skulle prøve at arbejde med den vrede, jeg også havde givet udtryk for. Og det skulle vi 😀
Jeg fortalte, at det stammede tilbage fra min barndom, og det mærkedes i mit hjerte. Det trak sig kraftigt sammen og blev helt hårdt og sort. Ubehaget var på 10 (på en skala fra 0 til 10 – kaldet SUD skalaen).
Følelsen af vrede smeltede sammen med ked-af-det-hed.
Jeg er opvokset i en familie med en meget temperamentsfuld mor og bror, og den stemning af aggressivitet var ikke god for mig. Jeg trak mig, for jeg skulle ikke nyde noget af at komme i clinch med dem.
Under behandlingen så jeg den lille pige inden i mig. Hun sad sammenkrummet med armene om sine ben og så meget trist ud. Jeg græd over at se hendes tristhed og over at se, hvordan hun var nødt til at beskytte sig selv, i stedet for at udfolde sig, som den livsglade, dygtige og kærlige pige hun var. Det hun ønskede sig allermest, var bare at få lov til at være glad og give af den kærlighed, hun havde i sig. Men det var der ikke rigtigt plads til.
Dorte blev ved med at banke på punkterne, og på et tidspunkt lettede følelsen, og jeg så mit hjerte, som nu foldede sig ud som en hvid lotusblomst. Ubehaget var helt væk, og jeg følte en enorm lettelse.
At få den indsigt, samtidig med at ubehaget ved følelsen blev fjernet, har givet mig en fornyet styrke og gå-på-mod. Tak for det!
Joan

”Jeg var stresset over, at vi havde fået en hund. Jeg lå på 8 på SUD-skalaen. Dorte behandlede mig med TFT/EFT og over en session på en time blev stressknuden i min mave reduceret til 1 på skalaen. I løbet af et par timer forsvandt det sidste og jeg endte på 0.

Jeg har efterfølgende også selv brugt de værktøjer Dorte lærte mig i TFT/EFT til at reducere anden stress”.

Susanne

Jeg har født en søn. Grundet en fortid med forladthedstraume, adoption, incest og angst, blev denne fødsel en meget traumatisk oplevelse for mig.

Den nat da vandet gik, blev jeg bange og rigtig angst.

Jeg gik ud af min krop og oplevede den 38 timers lange fødsel herude fra.

Oplevelsen var så uvirkelig og ubehagelig.

Jeg kontaktede Dorte i timerne efter fødslen og fik en tid hos hende dagen efter.

Dorte spurgte om jeg havde mod på at gennemleve mit traume igen, imens at hun ville udføre TFT og hele tiden være hos mig og passe godt på mig.

Mit ubehag startede på 10, jeg græd og græd imens jeg fortalte Dorte, hvor bange jeg havde været.

Jeg skriver (havde været) men faktisk kunne jeg mærke præcis samme følelse imens jeg gentog til Dorte (Dorte jeg var så bange, jeg var så bange).

Min krop susede rundt og der skete noget i den jeg aldrig har oplevet.

Jeg kan bedst beskrive det som at hver en celle i min krop blev forløst.

Det var så vild en oplevelse og jeg endte med et ubehag på 0, og har herefter ingen ubehagelige følelser i min krop når jeg tænker tilbage på fødslen eller når jeg genfortæller min fødsel.

Det er den mest virksomme form for behandling jeg nogensinde har oplevet det var så vildt.

Jeg havde så stort et traume, som på en session startede på 10 og så gik i 0. 

Og jeg har ikke på nogen som helst måde haft brug for at snakke fødslen igennem igen.

Mit traume blev forløst ved hjælp af Dortes TFT behandling.

Jeg må igen sige at det er det vildeste jeg har oplevet.

Jeg er en meget glad og taknemmelig klient i Dortes historie, og jeg vil til hver en tid foreslå TFT som behandling lige efter et traume.

Min krop gav slip og det er jeg så taknemmelig over.

Mvh 

Camilla

Jeg vil hermed fortælle, at jeg har modtaget en behandling med tankefeltterapi hos Dorte Gade Godsk Hansen.

Jeg har netop været på besøg hos behandler Dorte Gade Godsk Hansen. Jeg har været til køreprøve, hvor jeg oplevede en kvælende og klaustrofobisk fornemmelse. Her blev jeg meget utilpas og kunne ikke styre mine egne reaktioner. Behandler Dorte Godsk Hansen foreslog derfor at jeg, ifm. min body-sds behandling, prøvede tankefeltsbehandling. Jeg oplevede, at mit ubehag startede på 8+ hvor jeg fik klamme hænder og ubehag i hals og mave. Gennem behandlingen blev mit ubehag mindre og flyttede sig ned i min mave. Som ubehaget falder, bliver jeg kold og døsig. Mit ubehag ender med at være på 0 efter behandlingen. Jeg oplever, at jeg er meget træt og har stort behov for at komme på toilettet efter behandlingen. Jeg fryser desuden meget. Jeg følger mig meget lettet og rolig ift. da jeg kom til behandlingen.

Vh Katrine

Jeg har i mange år haft et minde fra min barndom, hvor min mor er indlagt på hospitalet mens min far er alene med min søster og mig.  Jeg er ca. 4 år. Min far var alkoholiker, og drak i perioder ret heftigt – specielt når min mor var syg. 

Jeg husker en episode, hvor min søster, far og jeg er på min søsters værelse. Min far fortæller os, at vi ikke må gøre noget, der gør min mor ked af det. 

Samme aften kommer jeg ind i stuen. Jeg er utryg og ked af det – jeg kan ikke sove.  

Min far kommer ud fra køkkenet med en vinflaske i hånden. På stuebordet står allerede en tom flaske. Jeg fortæller min far, at jeg ikke kan sove, men han slår det hen og siger, at jeg skal gå tilbage i min seng. 

Jeg er i den seneste tid blevet opmærksom på, at jeg er bekymret over, hvem der skal passe på mig. 

Jeg blev skilt for 6 år siden, havde en kæreste derefter i 4 år, og har siden da været alene. 

Ved hjælp af nogle få spørgsmål, fandt Dorte og jeg ind til koblingen mellem oplevelsen som barn, og min bekymringer om, hvem der rent faktisk passer på mig. 

Det var her vi startede tankefeltsterapien. 

Jeg mærkede næsten med det samme, at smerten sad som en knytnæve i maven. Smerten var 7 på en skala mellem 1 og 10. 

Mens Dorte bankede på felterne på min hånd, i mit ansigt og på min krop, guidede hun mig til at være i smerten og trække vejret ned i den. 

Efter kort tid fortog smerten sig langsomt men sikkert. Og før jeg vidste af det, var smerten væk – helt væk. 

Samtidig ændrede episoden fra min barndom sig fra en følelse til et minde. 

Jeg er siden min første behandling hos Dorte blevet meget opmærksom på, hvor stor en kraft der ligger i tankefeltsterapi. 

Mange hilsner fra 

Helle 

Fakta og forskning bag TFT

Tankefeltterapi er godkende som evidensbaseret behandlingsmetode i USA.

På https://www.eftuniverse.com/, findes der en del videnskabelig forskning indenfor TFT og EFT. Derudover findes der forskningsmateriale på https://www.energypsych.org/ og på Roger Callahans eget website http://tfttapping.com/.

Her er et udpluk af diverse studier:

Studier indenfor TFT og EFT

2005

Studie udført i Congo, Rwanda og Sydafrika i 2005
Af psykolog Carl Johnson, Ph.d.

Rwanda og Congo

Her behandlede man 51 mennesker med krigstraumer, som følge af tortur og folkedrab. I alt blev 161 traumer behandlet. Af disse blev 50 klienter helbredt for 160 traumer.

Sydafrika

97 klienter blev behandlet for traumer som følge af tortur, voldtægt og racediskrimination. I alt behandlede man 315 traumer. Alle 315 traumer blev behandlet succesfuldt.

Flere detaljer om forsøget er ikke listet, findes på Roger Callahans hjemmeside oktober 2005.

2004

Af Joaquim Andrade MD og David Feinstein PhD.

Hele studiet omfatter mere end 29.000 testpersoner, behandlet på 11allierede institutioner i Argentina og Uruguay over en periode på 14 år. I alt 34 terapeuter deltog.

Alle testpersoner gennemgik først diagnostiske undersøgelser, blev derefter tilfældigt grupperet (randomisering) og undergik forskellige former for terapeutisk behandling.

Man tog højde for placebo effekt og andre subjektive påvirkninger af resultaterne, ved at anvende dobbelt blindfolding. Herefter foretog man en efterundersøgelse af testpersonerne efter 1, 3, 6 og 12 måneder.
(Ovenstående betingelser anvendes ved eksperimenter af videnskabelig karakter.)

En undergruppe i dette store studie bestod af 5.000 testpersoner, som led af forskellige former for angst.

Halvdelen blev behandlet med TFT (gruppe A), resten med kognitiv terapi og medicin (gruppe B).

I gruppe A fandt man en bedring hos 90%, i gruppe B hos 63%.

I gruppe A var 76% helt symptomfrie, i gruppe B 51%.

I gruppe A var den gennemsnitlige behandlingstid 3 sessioner, i gruppe B 15 sessioner.
Efter undersøgelserne viste desuden at gruppe A havde betydeligt mindre tilbagefald
(tal ikke opgivet).

Man fandt ingen bivirkninger ved brug af TFT.

Forskerne bag projektet bemærker at de kliniske forsøg bag studiet anses for at være en del af et pilotprojekt – altså som indledning til et videnskabeligt studie. Forsøgene blev i første omgang ikke gennemført med offentliggørelse for øje. Resultaterne var imidlertid så bemærkelsesværdige at de valgte at publicere resultaterne. Læs den originale artikel her

https://www.energypsych.org/page/23

2001

Magasinet The Journal of Clinical Psychology (Volume 57. No. 10), udgav i oktober 2001, en specialudgave om “Thought Field Therapy: Initial Research”. Udgivelsen var dedikeret udelukkende til Thought Field Therapy (tankefeltterapi), og bestod af fem forskningsprojekter med TFT som behandlingsmetode ift. en række psykologiske problemstillinger. Der blev givet videnskabelige vurderinger af disse studier. Inkluderet var også en meget vigtig rapport, udgivet i denne udgave af The Journal of Clinical Psychology, skrevet af Dr. Carl Johnson, et. al., “Soothing the Bad Moments of Kosovo.” Her fortæller Carl Johnsson, hvordan tankefeltterapi blev brugt i behandlingen af krigstraumer i Kosovo i 2001.

I alt blev 249 traumer behandlet, hvoraf de 247 blev behandlet med succes, i løbet af kort tid. Efter flere besøg i Kosovo har Dr. Skkelzen Syla udnævnt TFT til den officielle terapiform i Kosovo. En kopi af Dr. Sylas takkebrev til Dr. Roger Callahan og TFT er kopieret nedenfor.Se det oprindelige studiehttps://elisabethaarup.dk/wp-content/uploads/2018/05/Kosovo-Revisited.pdf

1995

Charles R. Figlev, Ph.D. og Joyce Carbonell, Ph.D., begge tilknyttet et stressforskningsprogram Florida State University, opnåede ved et stort studie, opsigtsvækkende resultater i forbindelse med behandling af Post Traumatic Stress Disorder (PTSD).

Man sammmenlignede TFT med tre nye behandlingsformer, som ligeledes havde vist sig virkningsfulde: Traumatic Incident Reduction (TRI), Visual Kinesthetic Dissociation (NLP), Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR) og Tankefeltterapi (TFT). Figley konkluderede at at TFT overgik de andre metoder af fem grunde:

Var ekstraordinært effektivt, klienterne mærkede omgående oplever lindring fra deres lidelser og effekten så ud til at være vedvarende.

Næsten alle kan lære teknikken, dermed kan klienten ikke alene behandle sig selv, men også behandle andre.

Tilsyneladende ingen negative bivirkninger.

Man behøver ikke at tale om sine følelsesproblemer, noget som ofte afholder mange fra at søge hjælp.

Virkningsfuldt på ekstremt kort tid og med vedvarende effekt.

Der er endnu ikke foretaget danske undersøgelser. TFT skal derfor ikke ses som erstatning
for at søge almindelig lægehjælp eller anden psykologisk hjælp.